EMNER

Politikere vil se på udbudskrav

KØBENHAVN:Lokale slagtere og mindre købmænd rammes på tegnebog og konkurrenceevne af Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Politikere vil kigge på loven. Slagterbutikker og købmænd mister i stor stil ordrer fra lokale plejehjem og skoler, fordi kommunerne vælger at købe ind gennem Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI). Udviklingen betyder, at de små butikker både mister omsætning og ikke får lov til at konkurrere på lige vilkår, lyder kritikken. Men det var aldrig meningen med ordningen. Derfor er erhvervsordførerne fra Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti villige til at kigge på reglerne igen./ritzau/