Lokalpolitik

Politikere vil spare papir

Der er penge at spare på brugen af papir. Økonomiudvalget i Brønderslev Kommune er varm på ideen om, at byrådsmedlemmerne skal have en iPad.

Det koster kun 210.000 kr. at anskaffe 40 iPad. Foruden byrådsmedlemmer foreslåes det, at forretningsledelse og enkelte afdelinger i administrationen skal have en iPad. I dag har byrådsmedlemmerne hjemme-computere, men iPad betyder en lettere håndtering af bilag. Og der er mulighed for at skrive direkte på skærmen. Økonomiudvalget ønsker en nærmere demonstration af iPad, og falder de i god jord, er det planen, at medlemmerne af økonomiudvalget skal have en iPad som et forsøg. - Men vi ønsker med åbne øjne at se iPad i brug, siger borgmester Lene Hansen (S). Der skeles til Hjørring Kommune, hvor man venter store besparelser på papirforbruget, hvis byrådsmedlemmerne får en iPad.