Politikeres skyld

KONFLIKT:The Network (et netværk af akademiske muslimer), Moderate Muslimer og Muslimer i Dialog vil alle forsøge at skabe forsoning med den muslimske verden. Fint nok. Men de fordømmer alligevel Muhammed-tegningerne. Dvs. at de ikke har forstået, hvad det drejer sig om, nemlig den absolutte ytringsfrihed inden for lovens rammer. Der skal ikke tages specielle hensyn til deres religion. Kan de ikke tåle lugten i bageriet, så rejs! Det forlyder, at arabiske medier ikke holder sig tilbage, idet de selv producerer karikatur-tegninger af jøder og kristne. I skrivende stund hører jeg, at Syrien forlanger en dansk folkelig opstand. Er de rigtig kloge? Men det viser i hvert fald, at de vil blive ved med at finde på nye krav, hvilket vi også har oplevet her i landet de seneste 25 år. Hvis vi skal lave en folkelig opstand, skal det være med krav om, at bistanden til muslimske lande stoppes omgående, og at danske soldater trækkes hjem fra Irak og Afghanistan - og ud med ekstremisterne! Sluttelig vil jeg ikke undlade at give politikerne skylden for hele dette ragnarok. De har aldrig villet lytte til de utallige advarsler imod den muslimske indvandring, og nu ser vi resultatet. Elinor Bjeldbak Bjørnøgade 17, Aalborg