Politikerne prøver at spare lempeligt

Børne- og ungdomsudvalget har forsøgt at skåne folkeskolerne i besparelsen på budgettet.

Skolevæsen 12. september 2011 08:03

Økonomiudvalget har bedt børne- og ungdomsudvalget om at spare en million kr. på driftsbudgettet for 2012 og en million kr. på anlægsbudgettet. Driftspengene fandt udvalget ved at spare 400.000 kr. på ledelsestid i skolefritidsordninger, 300.000 kr. på ændret ledelsesstruktur i Skørpings dagtilbud, 200.000 kr. på en lavere tildeling pr. barn i alle dagtilbud og 100.000 kr. fra puljen til Fremtidens Folkeskole på i alt 3,5 millioner kr. - Vi har forsøgt at gøre det så lempeligt som muligt, så folkeskolerne går næsten fri denne gang, siger Anders Norup (V), formand for børne- og ungdomsudvalget.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...