Røverier

Politimand skød i nødværge

Køge, torsdag /ritzau/ Jubelråb og spontane klapsalver fyldte det lille retslokale i Køge, da retsformanden torsdag middag meddelte, at en 44-årig kriminalassistent var frifundet for samtlige tiltalepunkter. Politimanden var tiltalt for vold med døden til følge, grov vold og for at have bragt en andens liv i fare, efter at han under et røveri mod DSB-kiosken i Ølby ved Køge i november affyrede fire skud. Et skud dræbte den ene røver, og to andre sårede et vidne, der kom løbende ind i kiosken under røveriet. Jubelscenerne behagede ikke retsformanden. - Den slags meningstilkendegivelser hører ikke hjemme her. Det her er en retslig afgørelse, sagde han til de stående tilhørere. Alle stole var fjernet fra retslokalet for at give plads til de mange pressefolk og andre interesserede. Mens retsformanden derefter gennemgik sagen, måtte den 44-årige flere gange tørre lettelsens tårer fra ansigtet. Røveriet skete den 20. november, da tre unge maskerede mænd løb ind i kiosken og med trusselsråb forlangte at få penge. To af dem løb om bag disken, hvor den ene greb fat i en af de ansatte, mens den anden flåede i et kasseapparat for at få det op. Ved et tilfælde sad kriminalassistenten i et baglokale og efterforskede tidligere røverier i området. Da han hørte, at et nyt røveri var i gang, fandt han sin pistol frem og gik ud i kiosken. Her beordrede han røverne ned på gulvet, og da de ikke gjorde, som han sagde, affyrede han i alt fire skud. Det første skud ramte den ene røver, der dagen efter døde af sine kvæstelser. Derfor ville anklagemyndigheden have betjenten dømt for vold med døden til følge. Domsmandsretten var ikke enig i afgørelsen af dette spørgsmål. To dommere lagde vægt på, at betjenten var underlagt handlepligt, da røveriet var i gang. Han havde god grund til at frygte, at de var bevæbnede, og da de ikke reagerede på hans ordre om at lægge sig ned, var det i orden, at han skød. De to dommere mente ikke, at der i situationen var tid til at affyre varselsskud, og derfor var der tale om lovlig nødværge, da han skød direkte mod røveren. Den tredje dommer mente, at betjenten ikke gav røverne tid nok til at gøre, som han gav dem besked på, før han skød. Efter at det første skud var affyret, kom en 16-årig dreng løbende ind i kiosken. Kriminalassistenten gav ham besked på at gå ud igen, og da han ikke gjorde det, fik han besked på at lægge sig ned. Ellers ville betjenten skyde. Drengen gjorde ingen af delene, men gik hen til den ene røver, der nu lå ned, og skjulte sig sammen med ham bag en reol. Det fik politimanden til at affyre et varselsskud, hvorefter den ene røver råbte, at de ikke var bevæbnede. Betjenten gik længere ind i butikslokalet, hvilket fik den 16-årige til at trække sig selv og røveren længere ind bag reolen. På det tidspunkt affyrede politimanden sit tredje skud i retning mod de to. Skuddet rikochetterede fra en metalplade og ramte drengen i foden. I forbindelse med dette skud, var han tiltalt for at have bragt røverens liv eller førlighed i fare og for grov vold mod drengen. Men retten fandt også, at det tredje skud var lovlig nødværge. Han skød efter den 16-åriges ben, fordi drengen optrappede situationen ved ikke at rette sig efter hans ordre, og fordi han havde grund til at tro, at drengen var med i røveriet. Efter det tredje skud rejste den 16-årige sig op og løb mod udgangen. Det fik kriminalassistenten til at skyde ham i foden. Det mente retten ikke var "en nødvendig og forsvarlig handling". Derfor var der heller ikke tale om lovlig nødværge. Alligevel skal betjenten ikke straffes for vold i forbindelse med det fjerde skud, for han handlede i en tilstand af skræk og ophidselse. - Det var en god dom, selv om jeg er ked af, at det fjerde skud blev vurderet som en overtrædelse af nødværgebestemmelsen, og at frifindelsen skete, fordi man fandt, at han var i en tilstand af skræk og ophidselse, sagde forsvareren, advokat Torben Koch, umiddelbart efter dommen. At dommerne ikke var enige om, hvorvidt det første og dræbende skud skete i nødværge, bragte ikke skår i forsvarerens glæde. - Men det er urimeligt, at én af dommerne ville dømme i det forhold, for i første omgang ville statsadvokaten slet ikke rejse tiltale for forholdet, sagde han. Anklageren, vicestatsadvokat Gyrithe Ulrich, kunne ikke umiddelbart sige, om hun vil anke dommen. - Nu vil jeg tage hjem og nærlæse den, før jeg træffer en beslutning, sagde hun. Hovedpersonen selv var tydeligt lettet, men havde ikke meget at sige. - Jeg er glad, og jeg er meget lettet, og så har jeg ikke yderligere kommentarer. Hej, sagde han, inden han med en flaske champagne under armen satte sig ind på bagsædet af en bil og kørte fra retten. /ritzau/