Politimanden og stokken

Vin-dyrker patruljerer rækkerne af rødvin på udkig efter ukrudt

Lars Vedsted
- Et par nætter med frost i foråret efter en mild, blomstrende periode kan dræbe vinen, men de fremelskede nordiske sorter Regent og Ronda er hårdføre, erfarer den nyudsprungne vinbonde, Jack Jensen. - Investeringen inklusiv jordleje er på under 10.000 kroner, og derfor mindre end et års udgifter til golf, erfarer han. foto: ajs nielsen
Politi 12. august 2007 06:00

NIBE: Prins Henrik serverer som bekendt vin af egen avl, men en nibenit er måske på vej til at blande sig i det fine selskab ad åre. - Druer fra den danske jord, forædler vi til vin på bord. Sådan lyder sloganet for Foreningen af Danske Vinavlere, der netop har føjet Jack Jensen til de i forvejen omkring 1200 medlemmer. Politimanden Jack Jensen plantede 140 vinstokke i april på sin nyerhvervede vinmark alias en sydvendt skrånende parcel i Kolonihaveforeningen Lunden i Nibe lige overfor den kommunale boligudstykning Eventyrbakken, og den spæde rødvin fordelt på sorterne nordiske Regent og Ronda står flot. Ukrudt hærgede dog i den grad, da Jack Jensen vendte tilbage fra ferie for få dage siden, og han udnævner det våde vejr til den store synder. - Ukrudtet suger energien, og de store mængder regn har fået planterne til at sætte overfladerødder. Rødderne skal som bekendt skyde dybt ned i jorden for at hente smag, og det er yderst tidskrævende at fjerne de øverste, konstaterer den tidligere Venstre-formand for socialudvalget i Nibe Kommune. Hr. og fru Jensen har i adskillige år kastet deres kærlighed på sydeuropæiske vindistrikter - især italienske Toscana - og sat etiketter fra vinflasker ind i en logbog med dømmende kommentarer. Som ex-byrådspolitiker med mere fritid besluttede Jack Jensen at købe de 140 vinplanter til en halvtredser stykket fra Nordjyllands første kommercielle vingård, Glenholm ved Ranum i Vesthimmerland, efter lovende resultater derhjemme i parcelhushavens eksperimentarium. - Det handler ikke om at efterligne de kendte sorter fra sydlige himmelstrøg, men om at producere danske dråber, der smager dansk, understreger vinbonden, men føler sig alligevel tvunget til at benytte navnet på en fransk druesort for at sætte ord på den smag, han sætter størst pris på: Pinot. - Pinot er sammen med merlot de sikre ved selskaber. Ikke for lette, ikke for kraftige, og vel egentlig en rigtig kvinde-sort. - Men pinot er nu en gang min favorit, selv om jeg ikke går i dametøj. Jack Jensen testhøster formentlig de første druer om to år, hvor stokkene er blevet stærkere, men venter en syv års tid med den store høst. - Vinens smag om et par år er ikke afgørende. Måske er den på ingen måder klar, men om syv år, når hver stok leverer omkring en flaske vin er forventningerne langt højere. Den nyudsprungne vindyrker driver en lokalafdeling af vinimportørfirmaet Rienta, agter at døbe sin egen vin netop ”Rienta”, og forventer, at firmaet på landsplan bidrager med salg og markedsføring af hans bidrag fra Limfjordslandet i halvflaske-størrelser. - Velanskrevne restauranter køber i øjeblikket stort og dyrt ind for at tilfredsstille efterspørgslen på danske vine, og jeg vil da gerne have en fod indenfor. Også ved private selskaber med købedygtige gæster, der er villige til at betale adskillige hundrede kroner for specialiteten. Et større, globalt selskab fra de øverste lag har dog allerede smagt Jacks drue - dog ikke den fra Nibe. Ledelsen for Rientavine med mange importerede rumænske mærker på menuen, bad ham for nylig levere drikkelsen ved en sammenkomst for 80 ambassadeansatte fra hele verden i den rumænske ambassadørbolig i Hellerup ved København. - Et fantastisk udstillingsvindue, erfarer ordenshåndhæveren fra politistationen i Støvring. Rientavine erfarede, at Jack Jensens søn, Nicolai, er udlært kok, og mens Jack Jensen skænkede dråberne i rigt mål, sørgede sønnen for en kæmpe buffet med europæiske specialiteter. - Vi håber på en gentagelse inden længe, siger nibenitten. - Kan du se bakkerne derovre ovenfor Huulmølle. Landskabet minder meget om Toscanas, og hvis jeg havde 70 millioner, købte jeg jorden, og udstykkede til boliger og vingårde på den betingelse, at byggeriet skulle holdes i toscansk stil. Indtil videre beholder Jack Jensen dog begge ben på jorden i kolonihaven, drømmer om at købe et nedlagt landbrug, hvis vinen flyder ud af skråningen, og har bestilt efterårsferie sammen med hustruen. - I Wien.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...