Politimester ærgrer sig

FREDERIKSHAVN: - Det er fantastisk ærgerligt, at det italienske retsgrundlag viste sig ikke at være i orden. Det siger politimester i Frederikshavn Søren Gade efter den overraskende løsladelse onsdag aften af den 50-årige italienske mafiaboss, som blev anholdt ved en storstilet politiaktion tirsdag aften. Føler du dig til grin? - Nej, egentlig ikke. Jeg konstaterer, at verden er omskiftelig, og en gang imellem kan man have grund til at ærgre sig. Søren Gade betegner anholdelsesaktionen tirsdag aften som en entreprenør opgave, som Frederikshavn Politi blev bedt om at udføre. - Og jeg glæder mig over, at, vi har gennemført en anholdelsesaktion til punkt og prikke, og at vi har løst opgaven på en fornuftig og sikkerhedsmæssig forsvarlig måde. Frederikshavn Politi må ikke udtale konkret sig om selve anholdelsesaktionen. Derfor kan Søren Gade ikke oplyse, hvor mange politifolk der var i aktion tirsdag afte. Selve kontakten mellem Italien og det danske politi sker gennem politiet i København. Det betyder, at Søren Gade, der jo også er jurist, ikke komme med en nærmere forklaring på og kommentar til, hvad der manglede i retsgrundlaget til at opretholde fængslingen af italieneren.