politinoter

Frederikshavn 14. september 2002 19:10

Høj musik FREDERIKSHAVN: Lidt over midnat måtte politiet rykke ud til en adresse i Søndergade. Naboer havde klaget over høj, generende musik, og sagen kunne åbenbart ikke ordnes i mindelighed. Da ordensmagten ankom, var der i mellemtiden blevet helt stille. Sovende og beruset FREDERIKSHAVN: Politiet måtte rekvirere en ambulance, da de forgæves havde forsøgt at få liv i en meget stærkt beruset mand. Han havde lagt sig til at sove bag en mur ved en parkeringsplads på Amaliegade og var altså fuldstændig bevidstløs. bytur endte i detentionen FREDERIKSHAVN: En 32-årig finnes bytur i Frederikshavn endte temmelig tidligt fredag aften. Allerede klokken 21.15 blev han hentet af politiet på Café Artist i meget overrislet tilstand og bragt i detentionen. øltigger i detentionen FREDERIKSHAVN: En stærkt beruset 52-årig mand var fredag aften på turné i Havnegade. Han gik rundt og tiggede øl og forulempede de omkringboende. Politiet blev tilkaldt, og den tørstige mand sluttede sin aften af i detentionen. FREDERIKSHAVN: En bilejer fra Sindal, der havde parkeret sin VW Golf på Isstadions parkeringsplads i Søndergade, fik en slem overraskelse, da han kom ville hente sin bil. Den havde nemlig været udsat for hærværk. Nogen havde banket på forruden, så den var revnet

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...