Tyverier

Politinyt

SÆBY:Der var en voldsepsiode ved Lanternen i Sæby natten til fredag. En 48-årig mand fik et ordentligt drag af en 32-årig mands albue og flækkede i den anledning øjenbrynet. De to mænd havde småskændtes gennem aftenen. Politiet havde fredag formiddag endnu ikke hentet den 32-årige ind til forhør. LYNGSÅ: Der har været indbrud i et sommerhus i Lyngså. Sommerhuset ligger på Lyngkrogen og ved indbruddet er der fjernet tre flasker spiritus. Tyven har skaffet sig adgang til huset ved at brække en dør op.