EMNER

Politisk chikane rammer alle

På det seneste har medierne og diverse politikere udfoldet store bestræbelser på at få opklaret

, om det var medlemmer af Socialistisk Ungdoms Front (SUF) eller Socialistisk Folkepartis Ungdom (SFU), der chikanerede Pia Kjærsgaard bort fra Christiansborg Slotsplads, da hun var gået ned for at tale med nogle af deltagerne ved den såkaldte velfærdsdemonstration for nylig. Jeg må tilstå, at jeg har fulgt disse betræbelser med en vis undren, da de efter min mening handler om at få opklaret en ganske ligegyldig omstændighed ved en sag, der rummer langt mere alvorlige perspektiver. Hvad vi skal spørge os selv er ikke, om det var den ene eller den anden fraktion på venstrefløjen, der slog kreds om Pia Kjærsgaard og smed konfetti efter hende og skabte en så intimiderende stemning, at hun sammen med sine sikkerhedsvagter valgte at søge ind på Christiansborg igen. Hvad vi skal spørge os selv er, hvilket samfund vi ønsker at leve i? Da jeg første gang hørte om chikanen af Pia Kjærsgaard på slotspladsen, gled mine tanker tilbage til dét, der overgik Naser Khader for nogle uger siden, da han mødte frem til et arrangement i Kokkedal men måtte forlade det igen, fordi han blev mobbet væk af en flok indvandrerdrenge, der ifølge Khader selv råbte af ham og skubbede lidt til ham. De to episoder kan synes forholdsvis ubetydelige. Hverken Khader eller Kjærsgaard var i reel fysisk fare. Men alligevel er der grund til at tage hændelserne alvorligt. For de fortæller om den forråelse, der har sneget sig ind i vores offentlige liv. Da jeg blev valgt til Folketinget for første gang i 1994, kunne man spadsere direkte ind på Christiansborg lige fra gaden. Det var vi faktisk stolte af herhjemme. Vi sagde, at den frie adgang til parlamentet illustrerede det åbne danske demokrati, hvor politikerne er tæt på borgerne. Nu er de tider forbi. Hvis man vil ind på Christiansborg i dag, skal man melde sig hos en vagtcentral, der er opstillet midt i vandrehallen. Her bliver man afkrævet sit navn og oplysninger om sit ærinde; og derefter skal man som regel vente hos vagten, indtil man bliver afhentet af den person, som man har en aftale med. Denne forøgelse af sikkerheden er naturligvis ikke sket uden grund. Vi har i de senere år oplevet et maling-attentat på statsministeren og udenrigsministeren på Christiansborgs gange, ligesom Rikke Hvilshøjs hjem blev udsat for et brandattentat, mens hun lå og sov inde i huset sammen med mand og børn. Hun er i øvrigt udstyret med livvagter nu. Ligesom Naser Khader og Pia Kjærsgaard. Det har været fremført af visse debattører, at Pia Kjærsgaard har slået plat på episoden på Christiansborg Slotsplads ved at blæse den ud af proportioner og gøre sig selv til offer. Og episoden er også blevet benævnt som en ting, der hører til i ¿småtingsafdelingen.¿ Jeg er ikke enig. Man kan efter min vurdering ikke foretage en principel skelnen mellem den chikane, som Pia Kjærsgaard og Naser Khader har været udsat for, og attentatet på statsministeren og udenrigsministeren. Det er ikke muligt at graduere politisk vold og intimidering på den måde, som skribenterne lægger op til. Hvis man virkelig synes det, så bør man spørge sig selv: Vil Pia Kjærsgaard gå ned på Christiansborg Slotsplads for at tale med demonstranter, næste gang lejlighed byder sig? Nej, det vil hun formentlig ikke. Eller også vil hun sørge for, at være omgivet af dobbelt så mange sikkerhedsvagter som hidtil. Da Naser Khader vendte tilbage til Kokkedal for at holde det foredrag, han tidligere var blevet mobbet væk fra, skete det i hvert fald under stort politiopbud. Hver eneste forsøg på at true, chikanere, mobbe eller decideret angribe en politier, bringer os et lille skridt længere væk fra det åbne demokrati og hen imod et samfund, hvor politikerne forskanser sig bag murene i et godt bevogtet Christiansborg og kun bevæger sig ud i offentligheden i selskab med livvagter. Så går frie kontakt mellem politiker og borger tabt, og de to grupper ender med at leve i hver deres verden, helt adskilt fra hinanden. Dagbladet Politiken kaldte på lederplads episoden med Pia Kjærsgaard for ¿Pias offershow.¿ Det er en både plat og forkert betegnelse. Det var ikke Dansk Folkepartis leder, der var det reelle offer for chikanen på slotspladsen. Det var os alle sammen.