EMNER

Politisk flertal for julebelysningen

Teknisk udvalg giver tilladelse til at sætte julelys på gadelamperne

Så­dan ple­je­de det at se ud i ju­le­må­ne­den i Jør­gen Fibigersgade. Nu er ple­jer død og de høje ga­de­lyg­ter er væk, i ste­det får man stjer­ner at se på.
arkivfoto Mar­tin Dam­gård

Så­dan ple­je­de det at se ud i ju­le­må­ne­den i Jør­gen Fibigersgade. Nu er ple­jer død og de høje ga­de­lyg­ter er væk, i ste­det får man stjer­ner at se på. arkivfoto Mar­tin Dam­gård

HIRTSHALS:- Jeg kan ikke gå ind for det, det er for meget Tivoli, men et flertal i udvalget var for, at de fik tilladelsen. Mogens Bjerre (S) er som formand i kommunens tekniske udvalg ikke begejstret for den julebelysning, som Hirtshals Handelsstandsforening vil belyse Jørgen Fibigersgade med i julemåneden. Gaden bliver ikke udsmykket med guirlander, som hænger over gade. Siden sidst er der nemlig sket det, at de gamle lygtepæle er pillet ned, og de nye er ikke høje nok til at spænde lyskæder mellem, da de skal hænge i mindst seks meters højde. I stedet har handelsstandsforeningen købt 25 julestjerne, som skal monteres på de nye gadelamper. Handelsstandsforeningen regner med at investere omkring 75.000 kroner i indkøb og opsætning af julebelysningen. Hvis der fortsat skulle have været guirlander tværs over gaden, havde det været nødvendigt at sætte beslag på husmurene. Handelschef Jens Brændgaard forstår ikke helt Mogens Bjerres kritik. - I alle andre udvalg har man været begejstret for den nye julebelysning, men nu er smag jo meget forskellig, siger Jens Brændgaard. Teknisk udvalgs tilladelse til at bruge de nye gadelamper, som har kostet i alt 600.000 kroner, er dog betinget af, at handelsstandsforeningen ikke skader lamperne. - De får tilladelsen under forudsætning af, at de tager ansvaret, hvis der noget med de nye gadelamper, siger Mogens Bjerre.