Lokalpolitik

Politisk kamp om sideposter

Der er ingen sammenhæng mellem, hvad politikerne får i løn og en eller anden objektiv form for retfærdighed, mener kommunalforsker

Kommunalforsker Roger Buch peger på, at fordelingen af sideben i politik handler om en politisk kamp, der er båret af politikernes ambitioner og ønsker. Arkivfoto

Kommunalforsker Roger Buch peger på, at fordelingen af sideben i politik handler om en politisk kamp, der er båret af politikernes ambitioner og ønsker. Arkivfoto

AALBORG:Der er ikke nogen sammenhæng mellem, hvad politikerne får i betaling og en eller anden form for objektiv retfærdighedsnorm.

Det mener kommunalforsker ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roger Buch, når man ser på forskellene på byrådsmedlemmernes samlede vederlag og dermed fordelingen af ben, som NORDJYSKE Medier har beskrevet i de seneste dage.
- Alle de her ben er noget som indgår i et stort økonomisk puslespil i forbindelse med konstitueringsforhandlingerne, hvor alt er til forhandling, og det vil sige, at noget måske er lovmæssigt bundet. Men det er meget få poster, siger Roger Buch.
Han tilføjer, at der er tale om en ren politisk kamp med hensyn til, hvem der skal have hvilke og hvor mange ben.
- Pointen er i virkeligheden, at der ikke er noget, der er retfærdigt i forhold til det her. Det er en politisk kamp, som også handler om, hvad politikerne har af ambitioner og ønsker.

Løn for lav

Roger Buch mener i øvrigt, at aflønningen af byrådsarbejdet er for lav.

- Det må man sige. En gennemsnitlig byrådspolitiker i en stor kommune arbejder vel 20 timer om ugen, og et menigt byrådsmedlem får omkring 100.000 kr.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.