Politisk klima styrer boligdesign

Hvis man går rundt og tror sig upåvirket af modeluner, når man skal til at bygge hus, kan godt tro om igen.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

I dag bygges der stort set ikke huse under 150 kvm. - og det må gerne være fire værelser.Foto: Kurt Bering

I hvert fald hvis man lytter til arkitekt Henrik Nørgaard, der er medindehaver af Arkitektfirmaet Finn Østergaard A/S i Hjørring. Et tilbageblik på boligbyggeriet de seneste knap 100 år fortæller tydeligt, at det er den almindelige samfundsudvikling, der i høj grad bestemmer, hvordan vores huse skal se ud. - I 1915 etablerede man Bedre Byggeskik, som var en håndbog i boligbyggeri med det formål at Danmark blev et smukkere sted at bo. Og det virkede rigtig godt, siger Henrik Nørgaard om en periode, hvor der blev bygget meget og flot byggeri i Danmark. - Det var i den periode, hvor vi fik de kompakte huse i halvandet plan med halvvalmede tage - de pynter stadig rundt om i byerne, siger Henrik Nørgaard om det offentlige initiativ, som øjeblikkeligt smittede af på byggestilen. Håndbogen bevirkede, at der blev kælet for detaljerne og brugt solide materialer med mange års holdbarhed. Huse med lange lån I 1938 kom det man kaldte for "statslånshusene", som der blev givet meget billige lån med op til 50 års løbetid på. Det var små familiehuse, som også stadig står i mange byer. - Det var dengang man kunne arve et hus fra sin bedstefar, hvor der stadig var 25 års løbetid på lånet - mens restgælden var måske 750 kr., siger Henrik Nørgaard. De "langtidsholdbare" lån bevirkede, at mange børnefamilier fik en bolig, de ellers kun kunne drømme om. De lange statslån holdt i 20 år - frem til 1958, hvor den spirende højkonjunktur så småt tog fart. Her begyndte drømmen om at bygge parcelhuset i villakvarteret så småt at blive realistisk for Familien Danmark - og man indførte den type realkreditlån, som vi kender i dag. I første omgang med 20 års løbetid. - Det var lidt simple huse, som ofte var præfabrikerede og lidt dyrere end familierne egentlig havde råd til. Til gengæld var inflationen galoperende, således at man i løbet af et par år sad rigtig fornuftigt i det, siger Henrik Nørgaard. Og i takt med at pengestrømmen voksede i samfundet, voksede også husene, der fik gildesale, saunaer - og swimmingpool, når det skulle være rigtig godt. Så kom oliekrisen I 1970' erne kom oliekrisen, som gjorde det endog meget dyrt at opvarme de store huse. I stedet begyndte man at bygge mindre, kompakte huse med små vinduer, som var nemmere at varme op. - Det var dengang, vi havde hessian på væggene og brugte urtepotter som lamper, siger Henrik Nørgaard. Siden kom 1980'erne, hvor danskernes rejselyst for alvor tog til. - Vi rejste bl.a. til Spanien, hvor vi fandt inspiration i deres byggestil - og blandede den med vores egen parcelhusstil, siger Henrik Nørgaard. I 1990'erne legede husejerne og arkitekterne med gammel, klassisk arkitektur - med søjler, højglans og store indgangsportaler, i hvad man kaldte postmodernisme. - Der kom rigtig meget kitsch i den periode ... det var bestemt ikke alt, der var lige smukt, siger Henrik Nørgaard, som heller ikke var begejstret for det overfladiske forhold til materialevalget. - Det var ikke specielt langtidsholdbare huse, der blev bygget i den periode. Man kan sige, at vi heldigvis havde byggekrise og kartoffelkur – hvorfor der ikke blev bygget særlige mange huse. Skaden blev ikke så stor, siger han. Kubisme og tradition I dag bygges der overvejende i to stilarter - dels de traditionsbundne parcelhuse og dels de kantede, kubistiske huse. - Især indenfor de kubistiske huse kan det gå galt med udtrykket. Her arbejder man videre på Arne Jacobsens funkisstil, men det handler ikke bare om at smække nogle store, hvide flader op - den slags kræver viden, hvis det skal se ordentligt ud og i øvrigt fungere for beboerne, siger Henrik Nørgaard, som gerne citerer arkitekten Arne Jacobsen om funktionalisme og et smukt udtryk. "Det skal være så enkelt, at man kan pisse grundplanen i sneen".