Arbejdsmarked

Politisk medieshow er ikke for arbejdere

Få arbejdere går derfor efter folketinget, hvilket smitter af på politikken, mener ekspert

AALBORG:For meget papirer, bøger, møder på fremmedsprog og medieshows. Det får appetitten for at gå ind i landspolitik til at dale hos de faglærte og ufaglærte. Det vurderer lektor på Aalborg Universitets Center for Arbejdsmarkedsforskning, Flemming Ibsen. - Konsekvensen er, at den klassiske arbejderstemme mangler på tinget, og stemmen skulle jo nødigt forsvinde, for den er stadig en væsentlig del af samfundet, pointerer han og tilføjer: - Dermed kan konsekvensen være, at meget af det politiske liv drejer udenom de klassiske arbejdsspørgsmål, og hvad man siger ude på bygge- og industriarbejdspladserne og i transportsektoren kommer til at mangle på Christiansborg, hvis ikke andre repræsenterer dem. Fagbevægelsen svigter De tyndere sagsmapper og mindre papirstakke i kommunerne kan ifølge Flemming Ibsen være årsagen til, at medlemmer af 3F til gengæld er pænt repræsenteret i lokalpolitik. - Men man skal så sørge for, at andre tager de opgaver op på Christiansborg, som arbejderne ellers ville have gjort. Det er også afgørende, at fagbevægelsen tager politiske spørgsmål op og sørger for, at de bliver sat på dagsordenen i folketinget. Det er måske her fagbevægelsen svigter i disse år, fordi den er mere faglig end politisk, forklarer Flemming Ibsen. Middelklassen tolker Lektor Jens Lind fra Institut for sociale forhold ved Aalborg Universitet er ikke i tvivl om betydningen af de få arbejdere på Christiansborg. - Tolkningen og erkendelse af ulighederne i samfundet bliver forringet. Hvis man er velbjerget akademiker, så er forståelse af de svages del af samfundslivet lille. Vi får en dominans af middelklasse tolkning af problemstillingerne, og det er Helle Thorning-Smidt et godt eksempel på, siger Jens Lind, som kun ser en vej ud: De politiske partier må begynde også at opstille arbejdere istedet politiske specialister. - Vi må have flere ikke-akademiker ind i folketinget. Hvis arbejdere skal repræsenteres ordentlig, så skal det være nogle, som har mærket ulighederne på deres egen krop, i deres familie og hos de folk, de omgår. Det vil give en større forståelse for hvilke løsninger, der skal til, mener han. Politik som medieshow Der er flere årsager til, at kun få folketingspolitikere har et arbejderjob på sit cv. Dels afspejler det samfundsudviklingen med stadigt færre klassiske arbejdere og samtidig sluger det meget tid i fritiden at opbygge en politisk karriere. - Arbejderne er fagligt aktive, men hvis de også skal være politisk aktive, så kræver det meget, siger Flemming Ibsen. Der til kommer at det ikke længere er på de klassiske politiske møder, at politikken formes. - Nu er det mere tv, som betyder noget med meget performance og færre traditionelle holdninger, konstaterer Flemming Ibsen. - Samtidig kræver det mere bogligt arbejde med kæmpe sagsarbejde. Tidligere var det mere det talte ord, tilføjer han. Jens Lind deler Ibsens vurdering. - Det er meget uheldigt, at vi har et demokrati, der er blevet til medieshow, hvor man stiller krav om, at for at kunne udleve en politisk tillidsfunktion som folketingsmedlem skal man have en højere uddannelse for at kunne finde ud af, hvad der foregår. Det er meget uheldigt, for vi får ikke ordentligt repræsenteret store dele af befolkning så.