Ældreforhold

Politisk øje på spejderarbejde

SÆBY:Der bliver et stærkt politisk øje på den papirindsamling, som Sæbygårdgruppen sætter igang i dag - lørdag. Traditionen tro har gruppen inviteret politikerne til at deltage og man har fået tilsagn fra John Christensen, Paul Rode Andersen, Lars M.Møller, Steen Jørgensen og Steen Jensen. De 5 byrådspolitikere vil hjælpe spejderne med at bytte æbleskiver med gamle aviser ved indsamlingen lørdag. Ældrehygge i klubhus VOERSÅ: Hanne og Margits hyggeklub afholder et arrangement for ældre i Voerså I.F.s klubhus onsdag den 5. december. - For nogle år siden startede vi en hyggeklub for ældre. Fælles for alle de ældre er, at de til daglig modtager hjælp fra Den Kommunale Hjemmehjælp, fortæller Hanne Kristensen. Alle hjælperne i hyggeklubben er frivillige der engang har været tilknyttet Den Kommunale Hjemmehjælp, men nu er gået på efterløn eller pension. De frivillige sørger for at skaffe penge til arrangementerne gennem sponsorater, fonde og kommunale tilskud. - Vi plejer at samle omkring 30 ældre, og for dem der ikke selv kan komme frem og tilbage, hjælper vi med transport, siger Hanne Kristensen. Kirken og borgerforening juler ØSTERVRÅ: Der er noget i luften, når juletræet tændes i Sæsing. Baptistmenigheden fra Tårs og Østervrå inviterer sammen med Sæsing Borgerforening til at synge julen ind 1. søndag i Advent. Sæsing Forsamlingshus kommer søndag den 2. december til at danne rammen om årets før jul arrangement i Sæsing, der sluttes af med at byens juletræ tændes. Der er lagt op til hyggeligt samvær, krydret med fællessang af både nye og gamle julesange, som alle kan synge med på. ÅB

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste