Politisk opbakning bag forlig - men SF siger nej

KØBENHAVN:Økonomi og erhvervsminister Bendt Bendtsens (K) valgløfte om at fjerne gebyret på 50 øre fra dankortet gik fredag i opfyldelse, og dankortet er sikret. Ikke på den måde, som regeringen havde forestillet sig, men til gengæld med bred opbakning i Folketinget. Socialistisk Folkeparti vil imidlertid ikke lægge stemmer til aftalen. Partiets gruppeformand, Ole Sohn, mener ikke, at den konservative økonomi- og erhvervsministers, Bendt Bendtsens, løsningsmodel er den rigtige. - Nu pålægger man butikkerne et gebyr, som betyder, at alle kunder kommer til at betale for driften af dankortet, også selv om man ikke bruger dankort, siger Ole Sohn om aftalen. SF's gruppeformand mener, at det ville være mere regelret, hvis bankerne finansierede driften af dankortet via deres overskud, eller at det var et forhold mellem bank og kunde. - Nu er gebyret skjult. Og jeg mener, at det principielt er en forkert måde at gøre tingene på, siger Ole Sohn til Ritzau. Også Enhedslisten står på listen over partier, der siger nej tak til forliget. Ulige fordeling Bendtsen kaldte selv den seneste uges forhandlinger for "hårde", og fredag nåede han altså i mål. - Selve dankortets fremtid er sikret med den her aftale. Det vil sige, at Finansrådet bakker op om den aftale, der ligger med de forpligtigelser, der ligger, siger Bendt Bendtsen. Når butikkerne ikke længere må opkræve gebyret direkte hos forbrugerne, mangler der pludselig omkring 190 millioner kroner, som bankerne skulle have haft. Men det har ministeren fundet en løsning på. - Vi får det finansieret ved, at der kommer en abonnementsordning for at have dankortterminalerne, siger Bendt Bendtsen. Butikkerne skal betale alt efter, hvor mange dankortbetalinger de har om året. Små butikker med under 5000 transaktioner skal af med 500 kroner årligt, mens de store butikker med over 20.000 transaktioner skal betale 10.000 kroner om året. Mellemstore butikker skal af med 2700 kroner. Det indbringer samlet 125 millioner kroner, og bankerne må dermed æde en regning på 65 millioner kroner - ud over det, de i forvejen bruger på dankortet. Regning til forbrugerne Butikkernes organisation, Dansk Handel og Service (DHS), er blevet orienteret om udfaldet af dankortforhandlingerne, og her er begejstringen til at overskue. - Det er svært at være begejstret for en regning på 125 millioner kroner. Vi betaler i forvejen 300 millioner kroner til dankortsystemet. Så det var et dyrt valgløfte. Men jeg er tilfreds med, at situationen om dankortet nu er afklaret, at dankortet er sikret, siger organisationens formand, Poul Erik Pedersen, til Ritzau. Fra flere sider i detailhandelen er man imidlertid overbevist om, at de 125 millioner kroner ender hos forbrugerne i sidste ende. Der er ikke andre end dem til at betale regningen. Skuffede banker Heller ikke bankerne jubler. Tværtimod. Men der var ikke andet at vælge mellem på hylderne i Økonomi- og Erhvervsministeriet for Finansrådets formand, Danske Banks ordførende direktør, Peter Straarup. - Det er jo ikke et spørgsmål, om man i banksektoren skal sige ja. Vi bliver jo løbende udsat for undervisning om, hvad man kan gennemføre, hvis det er således, at man besidder 90 mandater i Folketinget, siger Peter Straarup til Ritzau. Finansrådets medlemmer er skuffede over, at den gamle aftale om dankortet skred i svinget, hvilket ikke er første gang. Det skete både med en aftale fra 1999 og med aftalen fra 2003. Hele blæsten om dankortet begyndte under valget, hvor Bendt Bendtsen lovede, at forbrugerne ikke længere skulle opkræves 50 øre, hver gang de brugte deres dankort i en butik. Nu bliver gebyret fjernet, og aftalen træder i kraft allerede fra på tirsdag. Aftalen løber frem til 2010, hvor man skal have hele dankortområdet til revision. /ritzau/