EMNER

Politisk rivegilde i Israel

Jerusalem, søndag /ritzau/Reuters Der er opstrået strid om vicepremierministerposten i Israel, efter at Likud og Arbejderpartiet har aftalt at indgå koalitionsregering. Der var søndag inviteret til politisk rivegilde i Israel, da premierminister Ariel Sharons Likudparti mødtes med Arbejderpartiet om betingelserne for at indgå en koalitionsregering, hvis vigtigste opgave ventes at blive den planlagte tilbagetrækning fra Gazastriben. I Gaza fortsatte de voldsomme sammenstød, efter at de israelske soldater trak sig tilbage efter en to-dages militær aktion, hvor 11 palæstinensere er blevet dræbt. Flere steder blev der kastet granater ind over grænsen til Israel, hvor den israelske hær svarede igen med missilangreb. Men trods de voldelige kendsgerninger erklærede USA's præsident, George W. Bush, i et interview med en israelsk avis søndag, at han er sikker på, at næste år vil bringe fred til det uroplagede område. Forhandlingerne om dannelsen af en national samlingsregering fortsatte søndag efter frugtesløse møder lørdag som følge af kravet fra Arbejderpartiets leder, Shimon Peres, om at blive udnævnt til vicepremierminister. Denne post er i forvejen besat af den Sharon-tro Ehud Olmert, og premierministeren har anvigeligt afvist at give den til Peres. - Premierministeren har pure afvist enhver udsigt til, at en regerende premierminister ikke kommer fra Likud, sagde Olmert til den israelske militærradio. Den 81-årige Peres, der modtog Nobels fredspris i 1994, og som i 2001 også sad i regering med Sharon, har sagt, at Arbejderpartiet betingelsesløst vil indtræde i en ny regering for at sikre Sharons plan om at trække de israelske styrker ud af Gazastriben og dele af Vestbredden. Fælles fodslag i en israelsk regering ventes desuden at kunne genoplive de strandede fredsforhandlinger med palæstinenserne samt forhindre udskrivelsen af valg i Israel - en trussel som Sharon har stået over for, siden flere højreorienterede partier forlod hans regering i sommer i protest mod Gazaplanen. Også i Sharons eget parti møder premierministeren stor modstand mod tilbagetrækningsplanen, selv om et flertal i den israelske befolkning støtter den. Flere vestlige lande har rost hans plan, mens palæstinenserne frygter, at Israel blot vil stramme grebet om Vestbredden, så snart soldaterne er trukket ud af Gaza. Men udsigten til tilbagetrækning har ikke dæmpet gemytterne i Gaza. Fredag og lørdag gennemførte den israelske hær en offensiv i den sydlige del af Gazastriben, hvor 11 palæstinensere blev dræbt, heriblandt seks militante. Den palæstinensiske leder Mahmoud Abbas fordømte angrebet og beskyldte Israel for at forsøge at forstyrre det planlagte palæstinensiske valg den 9. januar, hvor Yasser Arafats efterfølges skal vælges. Abbas er favorit til at vinde valget. Sharon sagde i fredags, at valget vil skabe en enestående chance for at skabe fred i Mellemøsten, og erklærede sig parat til at koordinere tilbagetrækningen fra Gaza med en moderat palæstinensisk leder. Søndag meddelte Sharons kontor, at Israel vil løslade 170 palæstinensiske fanger. Ifølge israelske embedsmænd skal løsladelsen ses som gengæld for Egyptens beslutning i sidste uge om at løslade en israelsk spion og som en gestus forud for det planlagte palæstinensiske valg. Israel har tidligere sagt, at ingen fanger med "blod på hænderne" vil blive løsladt. Denne formulering henviste til palæstinensere, der er beskyldt for at have planlagt eller udført angreb, hvor israelere er blevet dræbt. /ritzau/Reuters