Politisk thriller i BASBio

BRØNDERSLEV:Ugens film i BASBio er den danske politiske thriller "Fluerne på væggen". Genren politisk thriller er et relativt nyt fænomen i dansk film, men som "Kongekabale" - og nu også "Fluerne på væggen" - demonstrerer, er det politiske liv i Danmark spækket med dramatisk stof. "Fluerne på væggen", instrueret af Åke Sandgren, er en skarp kommentar til realityshows og overvågningssamfund, samt en neglebidsfremkaldende spændingsfilm, der inspireret af bl.a. Farum-modellen tager brodne kar i det politiske system ved vingebenet. Filmens hovedperson er den prisbelønnede dokumentarfilminstruktør My Larsen (Trine Dyrholm), hvis stil er kendt for at være både grænsesøgende og provokerende. Partiet Venstre hyrer hende til at lave en dokumentarfilm om den liberale kommune Ravnskov - for at modarbejde vælgernes politikerlede. My ser stort på sine principper og siger ja til opgaven. Borgmester Svend Balder (Lars Brygmann) er den lokale bykonge, hvis metoder ikke altid tåler dagens lys. De næste to søndage viser BASBio familiekomedien "Bølle Bob og Smukke Sally". Gunnar Geertsens Bølle Bob univers, er en af de største i succeser i dansk musikhistorie og alle børn og voksne kender sangene om Bølle Bob, Smukke Sally og Lillebror. S