Politisk tomgangssnak

Han beklager, at regeringen er "mere optaget af at eksperimentere med skolen end at arbejde videre med de fremskridt, der er skabt i klasseværelserne i de yngste klasser de senere år". En spøjs udtalelse fra en repræsentant for Venstre, der om noget parti har eksperimenteret med folkeskolen. VK-regeringen ændrede folkeskoleloven 28 gange i perioden 2001-09. Ændringerne var mere omfattende, mindre forberedte og skulle implementeres hurtigere end tidligere set, hvilket reducerede kvaliteten af det, der kom fra Undervisningsministeriet. Da Bertel Haarder i april 2006 indførte udtræksfag ved afgangsprøven, skulle prøverne indføres allerede fra det efterfølgende skoleår. Dagen efter lovens vedtagelse stod det klart, at den ikke kunne gennemføres i fuldt omfang, da Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening ikke kunne enes om finansiering af de mundtlige prøver. Med vedtagelsen af loven så sent på skoleåret fandtes der hverken bekendtgørelser eller prøvevejledninger, da skolerne i april-maj gennemførte fagfordelingen for det kommende skoleår. Bekendtgørelserne kom først i slutningen af august, prøvevejledningerne i slutningen af september. Bekendtgørelserne var hastigt udarbejdede. Sjuskede formuleringer og pinligt mange stavefejl afslørede alt om tilblivelsesprocessens kvalitet. Flere prøvevejledninger havde et for højt niveau, hvilket tvang ministeriet til at trække vejledningen i samfundsfag tilbage. Som led i sin kvalitetsudvikling af folkeskolen afskaffede Bertel Haarder gruppeeksamen i fysik og indførte i stedet afgangsprøve i fysik/kemi, biologi og geografi under ét. Lærerne skulle på kursus for at blive fortrolige med den nye prøveform. På min skole meldte naturfagslærerne sig til kurset, men kom aldrig af sted. Inden første kursusdag oprandt, havde Bertel Haarder ændret prøveformen endnu en gang. Venstre fremhæver gerne indførelsen af de nationale test som en styrkelse af fagligheden. Forbilledet var Storbritannien, hvor den slags test teoretisk set kunne give mening, eftersom undervisningen var centralt styret med et fælles pensum. Efter 15 år med testene fandt det britiske undervisningsministerium ud af, at de ikke havde forbedret indlæringen i påviselig grad, hvorfor de blev afskaffet - samtidig med, at de blev indført i Danmark. Vi har endnu til gode at få en forklaring på, hvorfor de nationale test skulle kunne forbedre et decentralt styret skolesystem som det danske, når de ikke kunne forbedre et centralt styret som det britiske. Et af Bertel Haarder initiativer i sin første periode som undervisningsminister var: "Vi skal have malket de tomme kalorier ud af læreruddannelsen". Siden er linjefagsundervisningen i dansk og matematik blevet reduceret med 40-50 procent. Parallelt hermed er de to fags samlede timetal i folkeskolen fra 1960 og frem til i dag blevet reduceret i et omfang, der svarer til næsten to års skolegang. Det hele med Venstres aktive medvirken. Kristian Andersens fremstilling af Venstres betydning for folkeskolen er uinteressant, fordi den er uden indsigt og substans. Ren politisk tomgangssnak.