EMNER

Politisk uenighed om husleje kontrakten

Af Marianne Isenmarianne.isen@nordjyske.dk FREDERIKSHAVN: Aftalen om at kommunen skal leje sig ind i huset på P. Willemoesvej blev som sagt godkendt i Økonomiudvalget og legestuen og dagplejen flytter ind omrking 1.marts. Men to af økonomiduvalgets medlemmer Jens Hedegaard Kristensen (CD) og Villy Møller ( Kons.) stemte i mod. Sidstnævnte er i øvrigt far til den nuværende formand for Hørkærhyttens bestyrelse Torben Møller og Villy Møller var medinitiativer til at Hørkærhytten blev bygget i 1977. Jens Hedegaard Kristensen fortæller, at han er imod at kommunen binder sig for 10 år. Børnetallet falder som bekendt og ingen ved om der er behov for legestuen i ti år. - Hvis man vælger at leje i stedet for at købe, så er det jo netop fordi man ikke vil bindes op. Så kunne vi have indgået en aftale på 3-4 år med mulighed for at forlænge. Han siger, at når kommunen skal betale husleje i ti år på 120.000 kroner for at bo i huset, kunne man ligeså have købt huset. -Om ti år står ejeren jo med huset og så er det hans uden at det har kostet ham noget.Han gør i mine øjne en knusende god forretning og så bliver sagen endnu mere speget af at ejeren er gift med lederen af legestuen. God løsning siger SF Økonomiudvalget har ikke været involveret i selve forhistorien omkring samarbejdsproblemerne m.v, i Hørkærhytten. Men det har formanden for Børne- og Ungdomsudvalget Paul Rode Andersen. - Legestuen kunne ikke fortsætte i Hørkærhytten. De kunne jo ikke enes. Både jeg og folk fra forvaltningen prøvede at mægle. men det lykkedes ikke, siger Paul Rode Andersen, der i øvrigt har et enigt B&U-udvalg bag sig i denne sag. Han pointerer, at hvis man som han ønsker at bevare et legestuetilbud i Frederikshavn Kommune, så skule man finde en anden løsning end Hørkærhytten. Jeg er samtidig ikke i tvivl om at der er behov for sådant et pasningstilbud i 10 år, tænk på hvor mange år de har eksisteret i Hørkærhytten. Han afviser også, at ejeren af huset har fået en særlig gunstig aftale. - At vi indgår en lejekontrakt på ti år er ganske normalt og der er tale om helt almindelige vilkår.