Politisk uformåen

Ibrahim El-Zayat, muslimsk leder i Tyskland, skriver i det tyske muslimske ungdomsblad TNT, 1998: ”Der er nu 2,5 mill. muslimer i Tyskland.

Ved Allahs nåde har han sat os i et af de rigeste lande i verden... der findes ingen grund til ikke aktivt at forandre dette land til noget nyt og bedre. Jeg tror ikke, det er umuligt, at vi i år 2020 i Tyskland har en her i landet opvokset muslim som forbundskansler, og at der er muslimske dommere ved forbundsdomstolen. Dette land er vores land, og det er vor pligt at forbedre det til noget positivt. Med Allahs hjælp vil vi gøre det til en del af den islamiske Umma (en altomfattende islamisk stat under Allahs lov) for at stille det til rådighed for dem.” Mon ikke vore demokratiske skandinaviske lande burde tage ved lære af den tyske socialforskning og skrive sig den bag øret. Denne forskning har vist, at over 80 % af den muslimske befolkning stort set vil blæse det tyske demokrati en lang march. At muslimers ortodokse forståelse af islam skulle være i aftagende, er således en vingeskudt and - et postulat. Det er ganske fatalt, hvad der gennem 2-3 årtier er foregået af planlægning om at islamisere Europa. De danske socialister - lige fra De Radikale over Socialdemokratiet til SF og Enhedslisten - skjulte eller var tavse om meldinger herom - eller var måske helt uvidende? De fortsatte i hvert fald ganske uhæmmet deres import af fremmede. Det var og er stadig kun Venstre og DF, der har været mest aktive for at stoppe den til overmål belastende indvandring. Disse partier har så måttet lide den tort at blive kaldt for fremmedhadere, racister og nazister af de ”langhårede menigheder”. Ved læsning af frimenighedspræsten Torben Brammings dybdeborende kronik ”To religioner - to syn på verden” (JP 9.11.01) burde det være muligt for vore dages politikere i ind- og udland at se, at den ”langhårede pædagogik” har været naiv. Den har åbnet sluserne for islams udbredelse til Europas lande. Bramming siger bl.a.: ”Der er ikke nogen dialog mulig, som kan bringe ortodokse muslimer på linje med, hvad vi som kristne i Vesten kan acceptere. Det er at stikke sig blår i øjnene at tro det”. Godt hjulpet af imamerne har den ”langhårede og dusk-i-nakken-politik” i Danmark fået en større part af muslimer/islamister til at føre sig frem som Allahs jordiske væbnere, der forsager ytringsfrihed, personlig frihed og kritisk tænkning. Torben Bramming meldte ud ret sent - Glistrup var tidligt ude - men politikerne overså eller negligerede meldingerne. De fortsatte ufortrødent deres trøstesløse pludren og pladren, som om intet usædvanligt var hændt eller var under opsejling. Den katastrofale fremmedsituation, vi nu har i Danmark, er følgen af vore politikeres uformåen, hvilket også blev bekræftet ved den nyligt foretagne evakuering fra Libanon af etnisk fremmede - med og uden dansk borgerskab - for andre skatteborgeres regning. Vesten har undervurderet islamismens ideologiske stræben, siger Mehdi Mozaffari, dr.scient.pol. Han er ansat som professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet og foretager studier i islamisme. Han nærer bestemt ingen illusioner om islamisternes mål og opfatter islamisme på linje med nazisme, fascisme og bolsjevisme, men frø af ugræs fyger stadig over hegnet.