Udland

Politisk uro i USA skræmmer ikke japanske investorer

Det toneangivende aktieindeks i Japan lukker 0,20 procent højere. Også børserne i Singapore og Seoul stiger.

Politisk uro i USA skræmmer ikke japanske investorer

Selv om dele af den offentlige sektor i USA er lukket ned for første gang i 17 år, ser det ikke ud til at skræmme investorerne i Asien.

Således lukkede det toneangivende aktieindeks i Japan, Nikkei, med en stigning på 0,2 procent.

Årsagen til stigningen kan imidlertid også være, at den japanske centralbank, Bank of Japan, tirsdag udsendte kvartalstal for vurderingen af udviklingen blandt store japanske virksomheder, der kraftigt blev forbedret i tredje kvartal.

Børserne i Singapore og Seoul har også oplevet stigninger, mens Sydney kunne notere et lille fald på 0,23 procent. Aktiehandlen i Hong Kong og Shanghai er lukket mandag på grund af helligdag.

Dele af USA's statsapparat lukker tirsdag, fordi Kongressens to kamre mandag ikke kunne blive enige om en ny finanslov

Det betyder hjemsendelse af 800.000 statsligt ansatte, der imidlertid kun vil ramme 0,6 procent af den samlede beskæftigelse i USA

Amerikanernes problemer kan dog blive væsentlig forværret den 17. oktober, for her venter der nemlig endnu en økonomisk udfordring.

Her skal de amerikanske politikere tage stilling til om gældsloftet skal hæves, og hvis det kikser, kan det sende negative ringe i vandet på verdensmarkedet.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.