Retspleje

Politisk vrede over upåtalt løgn

Pres på statsadvokat og rigsadvokat for at indrømme urigtig oplysning i klagesag

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Peter Skaarup, DF.

AALBORG:Det har skabt vrede på Christiansborg, at kontrolmyndighederne ikke vil statuere, at det var en urigtig oplysning, da betjente fra Hjørring skrev i en politirapport, at to piger fik lov til at gå fra stedet, selv om de i virkeligheden blev sat ind på bagsædet af en patruljevogn og blev taget med på en helt igennem ulovlig fladjernsrazzia 13. maj sidste år. Formanden for Folketingets retsudvalg Peter Skaarup (DF) mener, at sagen har principiel betydning. - Hvis det forholder sig som beskrevet i NORDJYSKE, så må man - også set i lyset af de andre sager, der har været oppe med Jens Arne Ørskov og så videre - sige, at det virker uklogt, at man fastholder, at der ikke blev skrevet urigtige oplysninger i den politirapport. Han forstår godt, hvis pigerne og deres forældre synes, at det er en mærkelig måde, det er foregået på i klagesagen, hvor sagen først bliver afvist af statsadvokaten, som slog fast, at der ikke var tale om en urigtig oplysning, og med Rigsadvokatens afgørelse, hvor man helt undgår at svare på det centrale spørgsmål om den omstridte sætning i politirapporten. Han forstår også, at det kan virke meget besynderligt, når systemet ikke vil erkende den slags indlysende fejl. Dumt skær - Uanset om det er en lille eller stor sag, går der for mig at se ikke noget af nogen ved at indrømme, at der er blevet skrevet noget urigtigt i en politirapport. Det kaster et dumt skær over klagesystemet, når man fastholder noget, som det er meget svært at se, at der er grundlag for at fastholde, siger Peter Skaarup. Det nordjyske folketingsmedlem Per Clausen (EL) har rejst det konkrete spørgsmål over for ministeren. Var det en forkert oplysning, eller var det ikke en forkert oplysning? - Det er vigtigt at få frem, fordi statsadvokaten og Rigsadvokaten efterfølgende har nægtet at tage stilling til, om den her oplysning var rigtig eller forkert, og når statsadvokaten og Rigsadvokaten ikke kan finde ud af at træffe en afgørelse og komme med et klart svar, så har jeg jo ikke andre muligheder end at spørge ministeren, siger Per Clausen. Han mener ikke, at det er for sent for statsadvokaten at stå frem og melde ud, at der var tale om en urigtig oplysning i politirapporten og dermed en urigtig afgørelse i klagesagen. - Det er jo klart, at statsadvokaten bør være i stand til nu at sige, at der er tale om en forkert oplysning, og at det selvfølgelig er forkasteligt, at politimænd skriver urigtige oplysninger ind i politirapporten, og nu kan statsadvokaten jo så også beklage, at hun heller ikke i den her sag har behandlet sagen med hensyntagen til borgeren, men tilsyneladende primært har fokuseret på at beskytte politiet, siger Per Clausen. Savner beklagelse Strafferetsekspert docent lic. jur Jørn Vestergaard fra Københavns Universitet mener også, at statsadvokaten bør melde klart ud. - Der burde komme en beklagelse. Noget med, at det her var ikke helt efter bogen, det er vi altså kede af. Vi kan desværre ikke spole båndet tilbage, og forhåbentlig er der ikke sket de store, varige skader ved det, men det var ikke godt. Borgerne ville da være meget mere trygge ved, at systemet så at sige kunne erkende de fejl, som uværgerligt vil forekomme, end at systemet altid lukker sig om sig selv, siger Jørn Vestergaard. Statsadvokat Elsemette Cassøe har ikke ønsket at kommentere fladjernssagen, og hos Rigsadvokaten ønsker sagsbehandler Lars Stevnsborg ikke at svare på det konkrete spørgsmål om sætningen i politirapporten.