EMNER

Politiske partier i skred

Det siges gerne ved festlige lejligheder, at politik er det muliges kunst. Ind imellem virker det imidlertid, som om politik i mindst lige så høj grad er de umuliges kunst. I hvert fald agerer politikere med jævne mellemrum ikke altid, som man lige havde ventet. Ikke nok med, at borgerlige politikere for tiden har umådeligt travlt med at få indført noget så i virkeligheden meget lidt borgerligt som nye, lidt for kreative, grønne afgifter i form af en såkaldt kørselafgift. Hos Socialdemokraterne bliver der også i disse uger med åbne arme taget imod oprindeligt ikke-socialdemokrater såsom Kristendemokraternes Bodil Kornbek, Centrumdemokraternes Mimi Jakobsen og ikke mindst - som den mest markante - Enhedslistens Pernille Rosenkrantz-Theil, som har meldt sig ind i (og såmænd også er parat til at stille op til Folketinget) for partiet, selv om ikke umiddelbart virker til at have fået finjusteret sine holdninger fra fra Ø til A. Spændende! Mindst lige så spændende er et andet venstrefløjspartis ganske alvorlige træk ind mod midten: For første gang nogensinde har Socialistisk Folkeparti nemlig valgt at stemme for den siddende borgerlige regerings finanslov. Måske er SF's skred bare et symptom på flere partiers skred. For ligesom Socialdemokraterne på visse punkter virker til at være trukket ind mod midten i et forsøg på at afstemme i det mindste nogle af sine holdninger til VK-regeringens, virker SF anno 2008 på nogle punkter til opføre sig som en slags moderne udgave af Socialdemokratiet. I hvert fald de dele af det store, gamle arbejderparti, der ikke på den eller anden måde har fået rippet skabet for mærkesager af blandt andre Dansk Folkeparti og Venstre. Intet er med andre ord helt som det plejer at være i et land, hvor en borgerlig regering alligevel ikke altid er så borgerlig endda, og hvor SF er til at rykke ind dér, hvor der måske en dag kan komme til at dufte lifligt af ministerbiler, hvis bare man er "samarbejds-Villy" nok.