EMNER

Politiske udvalg skal på jagt efter besparelser

SÆBY:Kommunens økonomi er i strålende form, men alligevel skal de politiske udvalg så småt til at lede efter besparelser. Både socialudvalget og børne- og kulturudvalget har overskredet deres budgetter. Ikke meget, men nok til at regeringens krav om en kommunal vækst på maksimalt 0,7 procent er ved at være nået. Overskrides denne grænse kan sanktionen være, at der bliver skåret i de statslige tilskud til kommunen. Byrådet drøftede situationen på sit møde tirsdag, og beskeden til udvalgene var at undgå yderligere skred i de samlede budgetter. Mange af udgifterne er lovbundne - der skal bare betales ved kasse 1. Derfor kan skred på disse områder gøre det nødvendigt at spare på andre områder.