Hals

Politiskiltets bagside

Livet som landbetjent i Hals har også haft sine barske sider

HALS:Selv om Uffe Pedersen stort set har smilet sig igennem hele sit arbejdsliv som landbetjent i Hals, så har jobbet også haft sine skyggesider. Alle opgaver har ikke været lige morsomme og særligt sager, der har haft med trafikdræbte eller alvorligt tilskadekomne børn at gøre, har været noget, der kunne få det til at løbe Uffe Pedersen koldt ned af ryggen. - Det er det, der gør ondt i det her arbejde. Når du skal hen og ringe på døren hjemme ved Fru Jensen og fortælle hende, at hun godt kan bestille tid ved en kistesnedker, og det er da sket en to, tre gange, mens jeg har været her i Hals, siger han med nedslået blik. Han nævner også en af de første sager, han fik, da han kom til Hals, som én, der gjorde indtryk. I den havde en indbrudstyv skudt på en dreng, imens barnet lå i sin seng og sov. I et andet tilfælde nævner han en sag, hvor en femårig pige fik revet hånden af i en plæneklipper. - Det er den slags sager, der giver knopper, siger han og hiver lidt op i det lyseblå uniformsskjorteærme og viser et stykke med gåsehud frem. - Det er modbydelig, og kan godt tage lidt tid at få rystet af. I forlængelse af det fortæller han, at han altid har læsset af ved familien, når tingene begynder at stige ham til hovedet. - Ellers sætter det sig som mavesår, og det duer ikke. Så somme tider får min kone Jette en skideballe, som hun ikke havde fortjent. Og så er det godt, at hun har sådan nogle gode brede skuldre, siger han og tilføjer, at det undrer ham, at flere ikke bruger deres nærmeste noget mere, når de har brug for at snakke. - Man kan godt forbavses over, at alle render til psykolog, bare de taber luften i cyklen, siger han og fortæller, at han i hvert fald dårligt kunne have klaret sig uden det sikkerhedsnet, han har i familien.