Pollensæson i utide

{ KØBENHAVN: Så er vinterpausen slut for de godt en million danskere, der har pollenallergi. Onsdag udsendte Astma-Allergi Forbundet og Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, sæsonens første Dagens Pollental. Det er tre uger tidligere end normalt. Det milde vintervejr betyder, at hasselbuske og elletræer har fået forårsfornemmelser. Dermed sender de pollen ud i luften, og Astma-Allergi Forbundets pollentæller registrerede onsdag tre pollen fra el i pollenfælden i København. Ifølge pollenkalenderen ligger sæsonen for el og hassel normalt fra midten af februar til midt i april./ritzau/