Polsk par pakkede tasken og tog til Farsø

Ligesom 124 andre polakker bor og arbejder Kinga og Dariousz i Vesthimmerland

Sune Lundby Møller
Dariousz Lubon og Kinga Kaminiarz er taknemmelige for den hjælp, de har fået af venner og kollegaer i Farsø.Foto Per Kolind
Arbejdsmarked 11. marts 2007 05:00

FARSØ: Skovbakkeallé i Farsø bekræfter statistikkerne: Polakker er stærkt repræsenteret i Vesthimmerland. 13 af de 24 biler, der holder parkeret overfor de gule blokke, er udstyret med polske nummerplader. Indenfor i de gule blokke er navnene på dørene eksotiske og i stedet for Jensen og Hansen, står der for eksempel Kaminiarz og Lubon. Parret der åbner døren til den lille to-værelses lejlighed bruger da heller ikke hverken æ, ø eller å, når de taler. - Welcome, siger en smilende ung pige på polsk engelsk. Kinga Kaminiarsz forklarer på engelsk, at hun er 24 år og fra den polske provins Wielkopolska, 200 kilometer fra den tyske grænse. Sidste år i juni flyttede hun sammen med sin kæreste Dariousz Lubon, 30, fra Polen, til Farsø. - Vi så et jobopslag til noget arbejde på en vinduesfabrik her i Farsø. Dariousz havde arbejdet på en vinduesfabrik i Polen i otte år og havde derfor masser af erfaring. Jeg havde derimod ingen erfaring på området, men var heldig at få et job alligevel, forklarer Kinga Kaminiarsz. Parret fortæller, at den bedre løn i Danmark var det, der lokkede parret til. Og det er svært at bebrejde dem tankegangen, når lønnen i Polen kun var 1.900 kroner om måneden. Samtalen i den meget enkelt indrettede stue går udelukkende gennem Kinga. Ligesom mange andre polakker kan Dariousz nemlig kun få ord på dansk og engelsk. Så han må finde sig i, at kæresten oversætter hans svar til engelsk. - Ingen af os taler dansk, men vi går til undervisning to gange om ugen. Det er bare svært, forklarer Kinga på engelsk. 15 timer om dagen På parrets arbejdspladser bemærker kollegaerne, at de fleste polakker synesm, at 37 timer om ugen er for lidt. Dariousz har været vant til at arbejde hårdt hele sit liv. Både som værnepligtig i den polske hær og på vinduesfabrikken i Wielkopolska. Tonen var hård, og var der overarbejde, var nej ikke en mulig svarmulighed. - Den største forskel på Polen og Danmark, er atmosfæren på arbejdspladsen. I Polen skal alt være perfekt, og hvis du laver fejl bliver du råbt af, trukket i løn eller fyret, fortæller Dariousz. Kinga fortæller, at hvis ledelsen i Polen er utilfreds med tempoet, skruer de pludselig hastigheden på samlebåndene op. Og så er det bare om at følge med. - Den polske mentalitet er at knokle og arbejde hurtigt, fortæller Kinga. De første tre måneder Dariousz og Kinga var i Danmark, arbejdede Dariousz da også 15 timer om dagen. Han arbejdede om natten på Dansk Vinduesindustri og havde et rengøringsjob om dagen. Men til sidst slog Kinga i bordet. - Det endte med, at der kunne gå en uge imellem vi så hinanden, fordi jeg arbejdede om dagen, og Dariousz om natten. Så jeg fik ham til at droppe rengøringsjobbet, og skiftede selv til et nathold. Så nu har vi fri sammen, fortæller Kinga. Gode danske naboer Stuen i den lille 2-værelses lejlighed indeholder få af Dariousz og Kingas egne møbler. Faktisk har de kun haft en lille kommode og et tv-bord med fra hjemlandet. Lædersofaen og kakkelbordet er en gave. - Samme dag vi var flyttet, kom en af vores danske naboer og tilbød os sin sofa og et bord. Vi var overvældede. Og i det hele taget er vi vildt overraskede over, hvor hjælpsomme alle har været. Det gælder både naboer og kollegaer, fortæller Kinga med stolthed i stemmen og oversætter efterfølgende til Dariousz, som smiler og giver hende ret. Kinga ligger vægt på, at folk heroppe stoler på hinanden, og ikke tror det værste. - Jeg var i chok, da jeg så, at nogle butikker har deres varer til at stå udenfor. Og der er ingen der stjæler dem. Det vil man aldrig se i Polen, fortæller Kinga. En uvis fremtid Mange polakker, der kommer til Danmark for at arbejde bliver her kun i et år, hvorefter de rejser hjem til Polen igen. Kinga og Dariousz ved ikke, hvordan deres fremtid ser ud. - Inden vi tog herop, aftalte vi at blive her i fem år, men nu ved vi ikke, om vi bliver her lidt længere. Eller hvad vi ellers skal i fremtiden. Dog håber Kinga, at fremtiden byder på en mulighed, hvor hun kan bruge sin uddannelse. Den 24-årige polak har en bachelor i turisme, men lige nu er livet på vinduesfabrikken i Farsø godt nok. Der mangler bare en ting. - Vi skal giftes, siger Kinga. -Han skal bare lige tage sig sammen til at komme ned på knæ, storgriner Kinga og kigger over på Dariousz, som undlader at svare Smilehullerne i hans kinder efterlader dog håb om et snarligt frieri.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...