EMNER

Polsk torskestop i Østersøen

{ ÅRHUS: Det polske torskefiskeri i den østlige del af Østersøen er slut for i år. Efter EU-Kommissionens vurdering er den polske kvote opfisket, og EU har derfor lukket for fiskeriet. Det sker gennem en forordning, og baggrunden for kravet om fiskestoppet er ifølge Fiskeritidende, at der var for stor forskel på de registrerede fangstmængder, når der var EU-kontrollører til stede, og når der ikke var. De polske fartøjers fangster var tre gange større end de mængder, som Polen indberettede. Mens Polen har fået påbud om et torskestop i denne uge, så har Sverige og Tyskland valgt selv at stoppe fiskeriet, fordi deres kvoter er opbrugt. Fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) glæder sig over det polske torskestop. - Nu ser vi de første resultater af de aftaler om bedre kontrol, som vi lavede i foråret, siger ministeren./ritzau/