Værftsindustri

Polske arbejdere i EU-protest

Bruxelles: Omkring 200 polske arbejdere protesterede i går foran EU's hovedkvarter i Bruxelles. De ønsker at redde tre store skibsværfter fra konkurs. EU-Kommissionen har givet Polen en frist til torsdag til at fremlægge omstruktureringsplaner for de tre skibsværfter, der spillede en vigtig rolle under dannelsen af den uafhængige fagforening Solidaritet i 1980'erne. Kun med en ny plan kan de tre værfter slippe for at tilbagebetale ca. 9,7 milliarder kroner i statsstøtte. Hvis skibsværfterne må lukke, så er det en sprængfarlig politisk sag i Polen, og det kan få konsekvenser for den EU-venlige borgerligt-liberale regering./ritzau/Reuters