Polske mænd maltrakteret

HELSINGØR:Politiet i Nordsjælland har brug for hjælp til at opklare sagen om usædvanlig grov vold mod to polske mænd. De blev ved halvettiden mandag sat af ved skadestuen i Helsingør, men politiet kunne ikke umiddelbart fastslå, hvor overfaldet var sket - endsige sætte navne på gerningsmændene. - De har mange skader, og de er populært sagt blevet gennembanket. Den ene skal muligvis have amputeret sit ene ben, siger vicepolitiinspektør Flemming Poulsen i Nordsjællands Politi. /ritzau/