Tyverier

Polske speedbåd-tyve anholdt i Herning

Tre polakker fængslet I Herning efter tyveri af speedbåd og trailer ved Bjerre BJERRE: En polsk bil med en speedbåd på en trailer bagefter, kørende på en dansk landevej en tidlig mandag morgen. Det syn vakte mistanke hos en politipatrulje ved Hening. Og med god grund, skulle det vise sig, for trods polakkernes forsikringer om, at de havde købt speedbåden og traileren, viste det sig at begge dele var stjålet fra en ejendom på Hjardemålvej i Bjerre. Her havde traileren med båden, til en værdi af 75.000 kroner, holdt parkeret - lige til at hægte bag på polakkernes bil. De tre polakker - en mand og en kvinde samt en 16-årig dreng - var forberedt på at skulle forklare sig for politi eller toldmyndigheder. De havde i hvert fald fabrikeret salgspapirer, som de kunne fremvise. De tre polakker blev ved et grundlovsforhør i Herning senere mandag alle fængslet indtil den 28. januar. Den 16-årige blev dog i stedet for fængsel anbragt på en institution for unge. @Byli.9.special.bund:Af Morten Kyndby Holm morten.kyndby.holm@nordjyske.dk