Drukneulykker

Ponyen Nero fundet druknet i å

Clairvoyante, der mente, at ponyen var i god behold, fik desværre ikke ret. Den eftersøgte hingst er fundet druknet i en å i nærheden af Farsø.

Hedemands Nero blev efterlyst for en uge siden, da den stak af fra hjemmet ved Farsø. Nu må husets datter Julie se sig om efter en ny pony. Privatfoto

Hedemands Nero blev efterlyst for en uge siden, da den stak af fra hjemmet ved Farsø. Nu må husets datter Julie se sig om efter en ny pony. Privatfoto

Den sorte ponyhingst Hedemands Nero blev torsdag fundet druknet i en å, ni kilometer i bil fra den gård på Torupvej ved Farsø, som den stak af fra sidste fredag. - Det var en dame, der udtager prøver fra dambrug, der fandt ham, fortæller ponyens ejer Bitten Kjærsgaard med gråd i stemmen. Hun mener, at skrænterne langs åen måske har været for stejle og mudrede efter den kraftige regn, til at ponyen kunne komme op af vandet ved egen kraft. Stor eftersøgning Hedemands Nero var købt til datteren Julie, der deltager meget i ridekonkurrencer. Siden den løb væk, har familien brugt rigtig mange kræfter på at lede efter den, og haft mange til at hjælpe, inklusiv fire clairvoyante. Clairvoyante havde ikke ret Alle fire clairvoyante sagde samstemmende, at Nero var blevet fundet og havde det godt. De mente, at ponyhingsten ville blive leveret hjem igen i god behold. - Det havde været rart, hvis de havde haft ret. Men det havde de desværre ikke, erkender Bitten Kjærsgaard. Selv var hun begyndt at frygte, at ponyen var blevet fundet og stjålet, for det var en forholdsvis fin og dyr pony. - Nu ved vi i det mindste, hvad der er blevet af ham, konstaterer Bitten Kjærsgaard.