Aalborg

Poolcenter dropper tilbud til piger

AALBORG:I forrige uge anklagede formand for socialdemokratisk ungdom i Aalborg, Morten Mikkelsen, byens poolcentre for at overtræde loven om ligestilling. Han kritiserede blandt andet Kennedy Pool Lounge for at køre særlige tilbud kun for kvinder. De havde tidligere et tilbud, hvor piger kunne spille gratis om tirsdagen. Indehaver Karina Hav var glad for tilbuddet, som tiltrak flere kunder i butikken af begge køn. Men ret skal være ret, mener Karina Hav, som nu ændrer tilbuddet til følgende: Hver tirsdag i juni spiller alle i g-streng gratis.