Poolparty i svømmehal

BRØNDERSLEV:På lørdag er der igen poolparty. Det sker i Brønderslev Svømmehal, og det er Brønderslev Svømmeklub, der er arrangør. Der bydes på dans i vandet , eller der kan nydes en alkoholfri drink på bassinkanten, hvis man hellere vil det. Og det sker under stemningsfuld belysning. Der er nemlig både disko-musik og lysshow. Der bydes på underholdning af deltagere fra konkurrencen Årets Barnestjerne. I løbet af aftenen udloddes en del præmier.Der kan købes toast, sodavand, slik og andet godt i cafeen. Der indrettes på første sal forældre-café, hvor der serveres gratis kaffe og kage til forældre, der gerne vil overvære begivenhederne.