Aalborg

Popcorn-alarm

MIDTBYEN: Der var ingen fare på færde, selv om brandalarmen søndag aften gik i gang på en af Sygehus Nords afdelinger i Urbansgade. Da brandvæsenet kom frem til afdelingen, viste det sig, at nogen havde poppet popcorn i en mikroovn, og røgen herfra havde udløst alarmen. Om popcornene var spiselige, melder historien ikke noget om. term