Popcorn slår ikke til

De unge studerende fra Aalborg Universitet svømmede i slik, frugt og forlystelsestilbud, da virksomhederne på gårsdagens karrieremesse i Gigantium viste arbejdsmarkedet frem.

Lars Brøndum Nielsen
De unge stu­de­ren­de fra Aal­borg Uni­ver­si­tet svøm­me­de i slik, frugt og for­lys­tel­ses­til­bud, da virk­som­he­der­ne på gårs­da­gens karrieremesse i Gi­gan­ti­um vis­te ar­bejds­mar­ke­det frem. Foto: Mar­tin Dam­gård
Arbejdsmarked 6. marts 2007 23:26

- Og hvordan står I så med hensyn til research and development, lyder spørgsmålet fra en studerende til et jakkesæt i en af de 88 stande på gårsdagens karrieremesse i Gigantium i Aalborg. Ja, vejen til drømmejobbet er belagt med fine ord og seriøse samtaler hen over disken i de mange boder. Netværk bliver dannet, kontrakter bliver underskrevet og kandidatprojekter aftales mellem de 1500 studerende og de ivrige udsendinge fra virksomhederne. For der er rift om de kloge unge. Aldrig før har der været så mange stande på messen, hvor organisationer, firmaer og offentlige institutioner forsøger at skabe kontakt til fremtidens arbejdskraft. Alle metoder blev taget i anvendelse. Spark bolden gennem hullet, vind en konkurrence, kør en tur med vores modelracerbane eller tag et slag minigolf, mens du hører om, hvad vi kan bruge præcis dig til i vores virksomhed. Hele hallen var pyntet op med farverige bannere, slik, frugt og indbydende miniforlystelser. Formålet var at vise de studerende, hvad de kan forvente sig ude på arbejdsmarkedet. Og det er ifølge messens leder lykkedes over al forventning. Fokus på indholdet - De er blevet meget mere proaktive. De ved godt, at det ikke er popcornene der tæller mere, men at de skal have noget seriøst at tilbyde. Der er kommet meget mere fokus på at tilbyde studiejob og praktikophold. Så kvaliteten af samtalerne mellem virksomhederne og de studerende er blevet væsentligt forbedret, fortæller projektleder Vibeke Bak Christensen, der glæder sig over, at mange lokale virksomheder deltager. Mangel på studiejob Men studiejob er en mangelvare. Tidligere undersøgelser viser, at mange vælger at studere i hovedstaden, fordi muligheden for studiejob er bedre. Det er der nu ved at ændre sig.. - De gør det måske lidt mere af nød end af gavn, for det er svært eksempelvis at fange en uddannet datalog. Hvis de derimod ansætter de studerende i studiejob, så har de meget større mulighed for at beholde dem efter endt uddannelse, forklarer Vibeke Bak Christensen, der mener, at karrieremessen er med til at skaffe flere studiejob i Nordjylland. Før lukketid var der i år lidt færre besøgende i forhold til det seneste par år, og Vibeke Bak Christensen vurderer, at det primært er på grund af den lave arbejdsløshed, og at nogle studerende derfor allerede har skaffet job og kontakter på arbejdsmarkedet. lars.broendum@nordjyske.dk

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...