Popikons formue blomstrer efter hans død

Onsdag er det fem år siden Michael Jackson døde af en overdosis medicin

Susie Skov
Arkivfoto
Musik 25. juni 2014 10:06

USA: 25. juni er det nøjagtigt fem år siden, kongen af pop, Michael Jackson, døde.

Den 50-årige sanger var på daværende tidspunkt travlt optaget af prøver til sin comeback-turné, der efter sigende skulle redde ham fra en konkurserklæring. Men nu, et halvt årti senere, blomstrer popikonets finansielle formue som aldrig før. Det skriver mx.dk

På fem år har familiefonden, som bestyrer formuen for Jacksons mor og tre børn, indtjent 3,8 milliarder kroner.

Efter sin død blev Jackson den bedst sælgende musiker i 2009. I løbet af de efterfølgende 12 måneder blev der solgt 35 millioner album på verdensplan, og han blev den første til at sælge en million downloads i downloadhistorien.

Siden 2009 er der udgivet to album i sangerens navn.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...