Kunst

Popkunst og sex

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

¿Lea med bananen¿.

kunst Steffen Kindt & POP ART # # # # ¤ ¤ Der er en god sammenhæng i denne udstilling. Værkernes stil, farvesammensætning og motivverden går igen i alle værker. Der giver en vis ro. Indtil man ser nærmere på motiverne: Kvinden, der er blondine, er placeret i centrum i et moderne storbymiljø. Alle værker viser detaljer og motiver, som var de zoomet ind med et kraftigt teleobjektiv og udført af en yderst nysgerrig fotograf. Stilen er dog ikke rent fotografisk, idet der ikke forekommer mellemtoner i farvefladerne, som består af rene farver uden jævne overgange. Farverne domineres markant af rødt, gult, hvidt og sort. Hudtoner forekommer kun som jævne flader for at markere skygger. Stilen er tegneserieagtig, som det bruges ofte i popkunst. Til trods for at motiverne beskæres så voldsomt, og baggrunden derfor kun ses sporadisk som små sorte flader i periferien, er man aldrig i tvivl om, hvor man befinder sig. Det er i de storbykvarterer, hvor de unge, smukke, selvbevidste, velstående og frigjorte mennesker færdes. Kvinden, der er iført en skinnende rød lakjakke og en lige så skinnende motorcykel, skanner omgivelserne efter bytte, eller hun tjekker makeuppen i sidespejlet. Steffen Kindt er en mester i at få noget seksuelt ud af diverse effekter. En gul skrællet banan i en rød mund er oplagt. Et kegleformet martiniglas med grønne oliven har han anbragt strategisk på den nedre del af en kvindes torso. Billedets titel er: ¿Den hellige Gral¿. Steffen Kindt får også det drivende skum fra et ølglas og dampsøjlen fra en hed kop kaffe til at virke sexet. Nogle motiver er mere traditionelt udført med pinuppiger med hæklede strømpebånd og blondeundertøj. Også disse holder tilsyneladende af store motorcykler. Disse billeder virker mere direkte og mindre originale end dem, hvor de seksuelle signaler er mere dulgte. Kvinden på Steffen Kindts malerier er aldeles anonym. Hun er også omsat til symbol. Hun har tilsyneladende oceaner at tid til at tage sig ud i byens cafemiljøer. Man ser hende aldrig smile. Enten er hun i ekstase, eller også flakker hendes blik sultent rundt efter nye muligheder for at tiltrække nye ofre. Gad vide, hvor kunstneren har hentet sine motiver. Leif Bøgh kultur@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ Steffen Kindt & POP ART Aalborg Kunstpavillon Til 22. september.