Poprock med vid og bid

Det musiske Hus har i morgen, torsdag, besøg af Trinelise Væring - singer-songwriter med poprocken som arbejdsfelt - og altid med med glimt i øjet og bid.

Trinelise Væring - Poprock med glimt i øjet og bid.
Musik 30. september 2009 06:00

Efter en række engelsksprogede jazz-and-beyond udgivelser med nogle af Scandinaviens mest velrenomerede jazzmusikere i sine bands, DMA-nomineringer, flotte anmeldelser og i øvrigt flere besøg på Dexter, overrasker Trinelise Væring med en danskspoget rock/pop/singer-songwriter udgivelse. I september 2008 udkom Trinelise Værings seneste cd “Lystfisker”, som hun tager udgangspunkt i når hun spiller i det Musiske Hus, 1. oktober 2009, kl. 20.00 i Lille sal. Lystfisker er intelligent og ambitiøs dansksproget sangskrivning med livet som indsats og noget alvorligt på hjertet. Lystfisker er både perlende popsange, prunkløse ballader, og et sammenspillet råt swingende band, der ikke lægger fingrene imellem. De danske tekster handler om voksenlivets mange udfordringer, også ud i kærligheden. Det særlige i den henseende er, at hvor det i så megen anden musik udelukkende handler om enten antændelsens øjeblik, eller det øjeblik hvor man er blevet forladt, tager hendes sange også fat i alt det der ligger der imellem, det lange seje træk, længslen efter mere end hverdagen, små portrætter af danskerne og større og mindre eksistentielle temaer.-cc

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...