Atletik

Populær halvmaraton

Humøret var helt i top og benene i god form, da henved 1200 løbere af begge køn i går begav sig ud på en halvmaraton med start ved KFUM-Hallen i Aalborg.

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Lars Pauli

Der løbes en distance på 21,095 kilometer, og Aalborg-løbet er så populært, at det blev udsolgt for lang tid siden. Der er tale om årets sidste store nordjyske motionsløb, og det henvender sig til både eliteløbere og motionister. Arrangør af løbet er Aalborg Atletik & Motion. Aalborg-løbet er, som så mange andre af landsdelens motionsløb, trådt ind i den elektroniske tidsalder. Alle deltagere får sammen med løbsnummeret udleveret en chip til at sætte i skoene. Chippen giver mere nøjagtige løbstider for deltagerne. Tiden tæller nemlig først, når den enkelte løber passerer startstregen, ligesom deltagerne ved tilbagekomst til mål ikke er afhængige af, om scanningen af løbstiden foregår mere eller mindre hurtigt.