Populær jubilar sejler videre

Aalborg Kajakklub har en venteliste på 180 personer, der gerne vil have en pagaj i klubbens dør

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Aalborg kajakklub har 300 medlemmer. Her tjekker Karina Juhl Rahmberg, Kirsten Fogd, Louise Clemann og Anette Pedersen en af klubben 50 kajakker.

Det var elektriker H.P. Christensen, der for 75 år siden tog initiativ til at stifte Aalborg Kajakklub. Og lige siden har medlemmerne Aalborg Kajakklub sejlet tusindvis og atter tusindvis af kilometer både mod og med strømmen. Det er ikke for plat at sige, at klubben har været i stødet, for de 300 medlemmer er nemlig lidt priviligerede, da der er mange andre, der drømmer om at få en pagaj i klubbens dør. Kajaksportens popularitet kan tydeligt ses af ventelisten på 180 personer. I de sidste år har ventelisten svinget fra 120 og op til det nuværende niveau. Formanden ser ikke umiddelbart mulighed for, at ventelisten forsvinder som en kajak ud i horisonten. - Så skal der være nogle ildsjæle, der har lyst til at lave en ny klub et andet sted, siger formand for Aalborg Kajakklub, Jytte Hansen, der i går eftermiddag fejrede jubilæet sammen med medlemmerne med en reception i lokalerne på Søsportsvej.