Agersted

Populære danseaftener fortsætter på ældrecenter

SÆBY:De populære danseaftener på Sæby Ældrecenter fortsætter i det nye år. Danseaftenerne, der arrangeres i samarbejde mellem Centerrådet og Agersted Harmonikaklub, startede sidste år og er blevet meget populære. De har opfyldt et klart behov. Derfor er man blevet enige om at fortsætte. Årets første danseaften på ældrecentret afvikles på fredag aften. Der er desuden aftalt efterfølgende danseaftener 29. april, 26. august og 28. oktober. - Faciliteterne på Sæby Ældrecenter er perfekte for både musikerne og de dansende, fastslår Erling Jørgensen fra Agersted Harmonikaklub.