EMNER

Populære Peder

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Peder Grotkjær henter børnene ved Søbakkeskolen i Handest. Foto. Lars Pauli

HOBRO:- Farvel. Du må have en god weekend. - Tak. I lige måde. Når børnene står af bussen på ruten 460, så får de altid en hilsen med på vejen. Ruten går fra Søbakkeskolen i Handest, Gettrup, Skjellerup og tilbage til Handest igen. En tur, som efter busplanen, varer 53 minutter, og som er 35 kilometer lang. Peder Grotkjær har kørt ruten fast siden 26. februar 2005. Tidligere har han lagt asfalt, og arbejdet som kranfører. - Jeg faldt ned fra en kran i 1996, og fik knust noget i hælen, siger den 44-årige chauffør. Noget, som stadig plager ham. - Men alternativet er at sidde hjemme i sofaen hele dagen, og det vil jeg ikke, siger han. Han prøvede først at køre handicapbus, men han kunne ikke holde til at få kørestole ud og ind bussen. Inde i den himmelblå bus, sidder Peder Grotkjær mellem masser af børnetegninger. Det hele begyndte med en tegning af en bus, som 10-årige Mette Justensen var ophavsmand til. Siden har tegningerne formeret sig, og der hænger også perleplader i vinduet. - En buschauffør skal være rar, han skal kunne skælde ud og sige godmorgen og farvel, siger hun. - Men det vigtigste er han rar, tilføjer hun. Der er rift om at sidde på de forreste sæder i bussen, tæt på Peter Grotkjær. Hvis børnene ikke opfører sig ordentligt, så risikerer de at blive sat tidligere eller senere af bussen, så de får en længere gåtur. - Andre chauffører straffer børnene med at sætte på det forreste sæde, men det er ingen straf, når de gerne vil, ler han. En gang i mellem, når børnene skal af, stiger Peder Grotkjær ud af bussen og følger børnene over vejen. Efterhånden kender han børnene så godt, at han ved hvem han skal sørge for kommer sikkert over vejen. På et tidspunkt havde han nemlig en grim oplevelse. En pige skulle ud af bussen, og hendes mor ventede på hende i bilen på den anden side af vejen. - Pigen strøg over vejen, og så kom der en bil. Mit hjerte sad oppe i halsen, fortæller han. Heldigvis skete der ikke noget. Rådyr og traktorer Noget af det bedste ved turen, synes Peder Grotkjær er den smukke natur, som han kører i. - Nogle gange kan jeg se fem-seks rådyr, og man lægger også mærke til de smukke haver, som der er, siger han. Men alt er ikke blot idyl på landet, for selv om der ikke er så meget trafik som inde i byen, så er der er mange traktorer på vejene i foråret og efteråret. - Engang var vejen spærret af et læs halmballer, så måtte jeg jo køre anden vej, siger han. Det er ikke kun børn, som sakl til og fra skole, som kommer bussen. Det er også børn, som skal ud til deres bedsteforældre. - De ved ikke altid præcis hvor de skal af, men det finder vi ud af sammen, siger han. Det er ikke kun børnene, som sætter pris de ekstra ting, som Peder Grotkjær gør udover at køre bussen. Til jul fik han en gavekurv af et forældrepar, som var glade for at deres barn blev fulgt sikkert over vejen. - Det overraskede mig virkelig, siger han. Et sted på ruten, skal en dreng med, og hvis han ikke er der, venter Peder Grotkjær et par minutter. - Når drengen ikke skal med, så kommer drengens far eller bror op til vejen og vinker for at vise, at drengen ikke skal med, siger Peder Grotkjær. Peder Grotkjær er tilfreds med at køre landruten. - Det er en helt speciel rute med helt specielle børn, siger han. Fra 1. juli 2006 er det en ny vognmand, som skal stå for lokalrute 460, nemlig John Hansen fra Arden. Han afløser Bent Nordestgaard, som har kørt ruten i over 12 år. Endnu ved Peder Grotkjær ikke om han skal fortsætte ruten, men han vil gerne. Og det vil børnene også gerne have, kunne man høre i bussen. NORDJYSKE ville gerne have talt med John Hansen om hans fremtidsplaner for ruten, men han kørte bus i Irland for et turistselskab og var ikke at træffe.