Populært at udstille på biblioteket

Biblioteket i Hjørring har altid været et populært sted at udstille for billedkunstnere, men siden flytningen til Metropol er populariteten steget endnu et par grader.

Vibeke Lehm udstiller på Hjørring Bibliotek.

Vibeke Lehm udstiller på Hjørring Bibliotek.

- Vi har fået mange henvendelser om udstillinger og ideer til andre aktiviteter, og har nu lagt et program med forskellige udstillinger frem til midten af februar 2009, siger bibliotekar Per Drustrup, som dog gerne vil have endnu flere forslag. Som første punkt på programmet på Hjørring Bibliotek udstiller Vibeke Lehm oliemalerier. Vibeke Lehm har atelier på Solvej i Tolne, men er kendt fra udstillinger mange andre steder bl.a. i Aalborg Lufthavn, og senest ved årets Fiskefestival i Hirtshals. Hendes overskrift til udstillingen på Hjørring Bibliotek er "Et vindue til den globale verden", og den daglige inspirationskilde er samspillet mellem naturen og forskellige kulturer. Foruden oliemalerierne udstiller Vibeke Lehm sin fars gamle soldaterrygsæk, der er farvet og på anden vis bearbejdet, så den er klar til at rejse ud i verden på egen hånd for at gøre international karriere.

Breaking
Ingen afsluttende prøver for 9. og 10. klasser: 15. april åbner institutioner og skoler for 1.-5. klasse
Luk