Populært biltræf i Øster Hurup
Over 1000 bilentusiaster, som elsker VAG-køretøjer, er i weekenden drønet til Fruerlundparken
ØSTER HURUP: Folk med kærlighed til VAG-køretøjer, fællesskab og hygge er i weekenden samlet til Nordens største VAG-træf i Fruerlundparken under navnet ”Danes N Dubs”.
Men hvad er VAG-køretøjer, tænker den nysgerrige læser måske. Det er biler, som hører under Volkswagen Group, hvilket blandt andet drejer sig om VW, Audi, Seat, Bugatti og Skoda.
- Vi regner med, at der kommer på den gode side af 1000 besøgende i løbet af weekenden. Vi har gæster fra Danmark, Tyskland, Sverige, Belgien og Norge. Der er en, som er kommet kørende i sin Golf 1 helt nede fra Bodensee i det sydlige Tyskland, fortæller Sergei Jensen og Jeppe Møller, som er to af de frivillige bag VAG-træffet.
I løbet af weekenden er der aktiviteter, underholdning, konkurrencer og ikke mindst fest, hygge og fællesspisning på pladsen, hvor gæsterne har sat campingvogne og telte op. Det er tredje år i træk, at arrangementet holdes i Fruerlundparken med stigende succes.
- Det er simpelthen det perfekte sted. Det bliver ikke bedre, når der skal holdes et biltræf, siger de to arrangører, som allerede fredag middag kunne se de første gæster køre ind i parken i VAG-bilerne.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.