Gymnasiale uddannelser

Populært danskerhotel brænder i Frankrig

Der er brand i et hotel, hvor flere danskere er på ferie

Arkivfoto

Arkivfoto

FRANKRIG:Der er mandag eftermiddag udbrudt brand i et hotel i den franske skiby Val d’Isére.

Ifølge Ekstra Bladets netavis er hotellet angiveligt beboet af danske gymnasieelever fra Ordrup Gymnasium, og lejlighedskomplekset, der brænder, hedder Jardin de la Balme.

Det er rejsebureauet Nortlander, der har arrangeret turen for Ordrup Gymnasium. Her bekræfter pressechef, Kim Andersen, overfor eb.dk, at et hotel i Val d’Isére er i brand.

- Så vidt vi ved, er alle personer ude af hotellet nu, men vi har ikke fået oplysningerne bekræftet, siger han til eb.dk

Over for BT’s netavis uddyber Kim Andersen, at ingen ifølge de første meldinger skulle være kommet til skade.

- Der er umiddelbart ingen, der er kommet til skade, men det er ikke noget, jeg kan bekræfte. De sidste oplysninger, jeg har fået, lyder på, at folk var ude at stå på ski, siger han til bt.dk.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst