Populært og lettilgængeligt

Teater 13. december 2002 07:00

OPERETTEGALLA. Staatsoperette Posen-Lodz Indholdet af denne operettegallaaften var en perlerække af operettemusikkens populæreste numre og en række lettilgængelige prøver fra den glattere musiks overdrev. For de var der jo fra Suppés ouverture til "Let kavaleri" til ouverturen til Offenbachs "Orfeus i underverdenen" og fra de store arier fra Strauss "Flagermusen" til hans "Zigeunerbaronen", og det taler til kompagniets fordel, at man ikke har gjort krampagtige forsøg på at skabe sammenhænge mellem numrene. Det hele blev akkompagneret af det 30 mands store orkester under Marek Tracz markante ledelse og anskueliggjort gennem små humoristiske intermezzi og klovnerier. Et lille balletkorps medvirkede, ikke med de store gennemkoreograferede numre, men ganske gedigent i al deres enkelhed og undertiden kvikt, livsglad og muntert som i Strauss "Tritsch-tratsch-polka", og i "An der schönen, blauen Donau" illuderede de udmærket som vandnymfer. Man kan så i dette nummer studse over kombinationen af korsang og ballet, men da Franz von Gernerths tekst bestemt ikke er noget at skrive hjem om, går det. Det er wienersangeren Heinz Hanschel, der ganske præcist om denne tekst sagde, at for at kunne nyde den, måtte man tage en ordentlig slurk af en flaske. På ædru mave er teksten svært fordøjelig. Kompagniets svageste led var tenoren Andreas Ortwein, der med sin besynderlige udtale, stemmemæssigt svage udfoldelse på de højere toner og manglende evne til i det hele taget at ramme tonen i f. eks. Carl Zellers "Wie mein Ahn'l zwanzig Jahr", syntes problematisk. I „Als flotter Geist" skulle han danse en wienervals med en pige fra koret. Da vidste han ikke, hvilken vej han ville rundt, så valsen endte i det rene ingenting. Stærkest stod de to sopraner. Beata Dunin-Wasowicz brillerede i "Klänge der Heimat", mens Sabina Zapior havde en charmerende vittig og let ironisk fortolkning af gadesangerinden Péricholes store arie. Publikum fulgte aftenen med nynnende interesse og kvitterede med et bifald, der udløste de tre ekstranumre: Can-canen fra "Orfeus i underverdenen", "Barcarolen" fra "Hoffmanns eventyr" og som gå-hjem-i-seng-sang Johannes Brahms vuggevise. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk Operettegalla Staatsoperette Posen-Lodz Aalborghallen

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...