Populært Prince-album vinder anerkendt pris

Den afdøde musiker Prince blev hædret med prisen for bedste soundtrack til American Music Awards 2016.

FILES-ENTERTAINMENT-US-MUSIC-PRINCE, Iman Foto: Scanpix/Robyn Beck

FILES-ENTERTAINMENT-US-MUSIC-PRINCE, Iman Foto: Scanpix/Robyn Beck

Fans verden over var i chok, da det blev meldt ud, at den afdøde musiker Prince var nomineret til at modtage en pris til American Music Awards 2016.

Da prisuddelingen løb af stablen søndag, fortsatte overraskelserne. Princes album "Purple Rain" fra 1984 vandt nemlig prisen for bedste soundtrack.

Princes søster Tyka Nelson modtog prisen på musikerens vegne, og hun var tydeligt berørt af situationen. Det skriver det amerikanske medie E! News.

- Han (Prince red.) er stadig en af verdens mest respekterede og elskede artister, sagde Tyka Nelson ifølge E! News og fortsatte:

- På vegne af Prince, vores vidunderlige ven, lærer og bror, vil jeg ydmygt acceptere denne pris.

Da "Purple Rain" vandt prisen, slog det 32 år gamle album blandt andet det soundtrack, der hører til den seneste film i Star Wars-serien, "Star Wars: The Force Awakens", der ligeledes var nomineret i kategorien.

Det er dog ikke første gang, at "Purple Rain" vinder en pris til American Music Awards. I 1985 vandt albummet prisen som årets bedste rock-/popalbum.

Til American Music Awards 2016 var der især én kunstner, der ryddede bordet for priser.

Den canadiske rapper Drake var nomineret til i alt 13 priser, hvilket førte til, at han slog musikeren Michael Jacksons rekord fra 1984 på 11 nomineringer.

/ritzau/FOKUS

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.