EMNER

Populariseret "historieskrivning" i Frederikshavn

I dette læserbrev om Stützpunkt Nord arrangementet, kaldes det for en syg idé at præsentere tyske uniformer og hagekors som underholdning.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Henrik Louis

At nogle af Frederikshavns vise fædre på "Frederiks" hjemmeside-video og i andre medier udtaler sig rørende positiv om ugens happening, kan skræmme mig lidt. Hvem har dog fostret den syge ide at præsentere tyske uniformer og Hagekors som underholdning? Se tv-klip med de gamle fly her I en tid, hvor en filminstruktør kan sætte den halve kulturverden i oprør - hvor en påstået nazihilsen fra en dansk politiker, og hvor en karnevalsudklædt engelsk prins kan stjæle alverdens mediers interesse i negativ og fordømmende retning - og ikke mindst - hvor Nazi-bevægelser over en stor del af Europa desværre har fremgang... - så vælger Frederikshavn at sætte fokus på Nazi-tidens rædsler, med den begrundelse at: " .. vore ældre medborgere, der har oplevet og kan huske tiden under besættelsen, kan få lejlighed til at genfortælle og få dokumenteret deres egne historier for børn og børnebørn, mens tid er." Se tv-klip med soldater i gågaden her Hvis der er så hårdt brug for at sætte fokus på denne periode, så tag dog disse historisk underernærede(?) børn og børnebørn med på vores udmærkede Bangsbo Museum - og fortæl Jeres historier her - og lad vores by være kendt for noget bedre end denne form for populariseret udklædningsleg! - Lad Hagekorset stå som tegn for "rædselsregime" og ikke være en del af Frederikshavn "Byvåben". "Lad det aldrig ske igen" - sagde man om 40érnes tragedier - Det samme må være svaret på ugens fejlskud - som nogle oven i købet kalder både hyggeligt og sjovt Og at man oven i købet bruger citatet som: "Hvis man ikke kender fortiden, forstår man ikke nutiden og egner sig ikke til at forme fremtiden" - som undskyldning for at popularisere Nazitiden - hvad kan man så ikke i fremtiden lave under dække at samme citat? Når man nu er så glade for citater hos planlæggerne af ugens historieleg, så husk: "Det er lige så vigtigt at handle efter at have tænkt, som at tænke før man handler" Citat: Wulff, Georg